Alle samlinger
Import af produkter
Opdatere priser gennem import / med CSV fil
Opdatere priser gennem import / med CSV fil

Skal du opdatere priser på mange produkter, kan du gøre det med en CSV fil

Morten Vadskær avatar
Skrevet af Morten Vadskær
Opdateret over en uge siden

Hvis du vil opdatere priserne på mange produkter, kan du gøre det nemt. Lad os antage, du har nogle produkter, du vil hæve med 10,00 kr.
For eksemplets skyld nøjes vi med tre produkter. De ser således ud:
SKU 1-5443-ST5 koster 189.90
SKU 2-2289-GV4 koster 341.00
SKU 3-7466-UT6 koster 113.89

Nu skal du bare lave en fil, der indeholder SKU og den nye pris. De skal være på hver linje og adskilt af semikolon. Så det ser således ud:
1-5443-ST5;199.90
2-2289-GV4;351.00
3-7466-UT6;123.89

Hvis du vil gøre det lidt nemmere for dig selv angiver du hvilke felter, du opdaterer i første linje. Det skal se sådan du:
own_id;price
1-5443-ST5;199.90
2-2289-GV4;351.00
3-7466-UT6;123.89

Nu skal du bare gemme filen som en csv-fil. Den kan hedde nye-priser.csv

(Bemærk du skal bruge punktum som decimalseparator. Der skal ikke bruges tusindtals-separator).

I Shoporama går du nu til Produkter og klikker på "Importer".
Du fjerner " i feltet "Evt. omkranset af"
Klik på knappen "Gennemse" eller "Vælg fil" og vælg din fil nye-priser.csv.
Klik på knappen "Upload".
Du får nu et preview af din fil, så du kan se, det står rigtigt.

Bemærk: Det er meget vigtigt, du selv markerer en prik i "Unikt" ud for SKU. Det gør, at den vil overskrive priserne i stedet for at oprette nye varer. 

Du skal ikke vælge en profil, da dit produkt i forvejen har en profil.
Du skal til gengæld fjerne fluebenet i "De uploadede priser er inkl. 25 % dansk moms" hvis du har angivet priserne ex. moms i din import fil.
Når du har kontrolleret, at der stå SKU-nummer og Pris i dropdownfelterne, som du importerer, så kan du roligt klikke på "Importer"-knappen.
Efter et par minutter er dine priser opdateret.


Besvarede dette dit spørgsmål?