Alle samlinger
Fragt
Opbygning af check ud-flowet i forhold til fragt
Opbygning af check ud-flowet i forhold til fragt

Denne guide forklarer udviklere, hvordan man mest hensigtsmæssigt implementerer fragt i check ud-flowet.

Morten Vadskær avatar
Skrevet af Morten Vadskær
Opdateret over en uge siden

For at Shoporama kan vælge, hvilke fragtmetoder, der er tilgængelige for kunden, er det vigtigt, at kunden først har valgt hvilket land, ordren skal sendes til. Sender man kun til Danmark, kan man i princippet placere fragt-valget, hvor man vil i sit check ud-flow. 

Det anbefalede check ud-flow er 

  1. /basket

  2. /address

  3. /shipping

  4. /approve

  5. /payment

Men nogle udviklere vælger at placere fragt-valget (eller dele af det) på /address.  
Det kan man i teorien godt, men hvis brugeren vælger et andet land end Danmark, så er det muligt, at ikke alle fragtmuligheder skal være tilgængelige. Derfor skal man enten refreshe siden og hente nyt fragtmuligheder eller skjule/vise bestemte fragtmuligheder med JavaScript (ikke en bulletproof løsning, men vil nok fungere i 99,9% af tilfældene). 

Derfor anbefaler vi, at du placerer valg af land på /address (eller evt. på /basket).
På /shipping kan du så hente de fragt-metoder, der er tilgængelige til netop dét land. 

På /shipping skal der nogle gange foretages to valg. Først vælges fragtmetode. Hvis denne er "levering til pakkeshop" (kan vælges med enten GLS eller PostNord), så skal kunden også vælge, hvilken pakkeshop, der skal leveres til. Mange vælger at have en div med pakkeshops og skjule disse indtil der er valgt fragt-metode. Hvis denne er med pakkeshops, så viser man div'en med pakkeshops.

Besvarede dette dit spørgsmål?