Hvis du tidligere har haft en shop på en anden platform og skifter til Shoporama, vil dine produkter og kategorier sandsynligvis få en ny URL (vi beskæftiger os ikke med de der 3445p.html URL'er. Det hører 2001-tiden til).
Og så spørger du sikkert: "Hvordan skal jeg lave redirects?". 

Der er to grunde til at lave redirects:

  1. For at undgå, at brugeren får en 404 side, når de kommer ind på en gammel URL
  2. For at få den "linkjuice", som man modtager i forbindelse med at man får et link fra en anden side.   

I den perfekte verden laver du et redirect for alle dine gamle URL'er. Men det er tiden sjældent til i den virkelige verden. Er din tid knap, er det vores anbefaling at du laver redirects på følgende:

  • din forside, hvis du er så uheldig, at den starter med /shop/frontpage.html eller sådan noget
  • dine 10-20 vigtigste kategorier
  • dine 10-20 vigtigste produkter
  • alle sider, som du ved, der bliver linket til

De følgende uger herefter er du nødt til at holde øje med både Shoporama og Google Search Console for "sider der linkes til, men ikke er redirectet til". For du har helt sikkert glemt nogle. 

Her kan du læse om, hvordan man opretter redirects i Shoporama.
Og her kan du læse om regulære udtryk i redirects i Shoporama.  

 

Fandt du dit svar?