Alle samlinger
Indstillinger for webshoppen
Hvordan får jeg shoppen over på mit eget domæne?
Hvordan får jeg shoppen over på mit eget domæne?

Når du skal have shoppen over på dit eget domænenavn er der flere muligheder. Vi prøver at beskrive dem her.

Morten Vadskær avatar
Skrevet af Morten Vadskær
Opdateret over en uge siden

Når din demo-shop er klar til at gå i luften, skal du have den over på dit eget domæne. Der er flere muligheder for at gøre dette. Dem beskriver vi her. Har du udfordringer, så skriv til support@shoporama.dk så hjælper vi dig. 

Situation 1: Du har allerede et domæne

Hvis du allerede ejer et domæne, så skal du egentligt bare ind og ændre i din DNS. Din DNS er dén, der styrer, hvilken server, der skal vise din webshop, når nogen indtaster f.eks. www.din-nye-webshop.dk i browseren.
For at finde ud af, hvem der styrer din DNS, kan du slå dit domæne op her.
Herunder kan du se et eksempel, hvor jeg slår Faktorfobi op.

Tast dit domænenavn og klik "Test Now". Du skal nu kigge under Nameservers. Her kan du se, at nameserver for Faktorfobi er ns1.pil.dk – så det er ved pil.dk, du skal ændre i din DNS. Som regel har du et logind dertil – det kan også være Unoeuro eller One.com. Hvis du logger ind i deres system, så kan du ofte finde et menupunkt, der hedder DNS. Det er her, du retter dette.  

Når du har adgang til din DNS, skal du ændre det, sådan at dit domæne din-nye-webshop.dk peger på IP-adressen 91.223.235.80.
Der går typisk 1-12 timer, inden sådan en ændring træder i kraft. Når den gør det, vil trafikken blive sendt til Shoporamas server. Nu skal Shoporamas server vide, hvilken demoshop, den skal vise på netop dén URL. Måden du gør det på, er at indtaste et primært domæne i Shoporama. Det gør du ved at klikke på tandhjulet og indtaste din-nye-webshop.dk i primært domæne.  

Herefter taster du "Gem" og så vil din shop blive vist på dit domæne, når DNS-ændringen er trådt i kraft. 

Har du problemer med det, så skriv endelig på support@shoporama.dk så får vi dig i mål. 

Situation 2: Du har ikke købt domæne endnu

Hvis du endnu ikke har købt dit domæne noget sted, så anbefaler vi, at du køber det ved E-studio.dk
Du kan sagtens nøjes med den model, der hedder Ebasics. Når du har købt domænet skriver du blot til dem, at det skal peges over på Shoporamas server, så klarer de resten.
Du kan også samtidigt få din email ved E-studio. 

Har du problemer med det, så skriv endelig på support@shoporama.dk så får vi dig i mål.
​ 

Besvarede dette dit spørgsmål?