Når du har åbnet din webshop (eller flyttet en eksisterende), skal du have en eller flere email adresser tilknyttet domænet.
I Shoporama beskæftiger vi os med dét, vi er gode til: At lave en webshopplatform. Vi er ikke gode til at hoste emails, så det lader vi andre om.
Hvis du allerede har din email et sted ved f.eks. Unoeuro eller Google Apps og er glad for det, så kan du sagtens lade den blive der. Når du flytter din shop til Shoporama, skal du udelukkende opdatere din A-record i din DNS og det påvirker ikke dine emails.
Hvis du ingen emails har, så har du flere muligheder:

Spørg dem, du har købt domænet ved

Har du købt domænet ved f.eks. Unoeuro, kan du få din mail der. Det kan man langt de fleste steder, hvor man har købt domæne. 

Få det ved Google / Gmail / Google Apps / Gsuite

Google laver et fremragende mailsystem, der hedder Gmail. Det kan du også få med dit eget domæne. Det bliver også kaldt Google Apps eller Gsuite. Det er i princippet gmails brugergrænseflade men bare på dit eget domæne.
Du kan læse mere om det og sætte det op her

Få det ved E-studio

E-studio har en stabil og meget rost email service. De hoster emails for rigtigt mange Shoporama shops og er vant til at sætte dem op. Skriv til dem på salg@e-studio.dk så får de dig sat op lynhurtigt. Det er den nemmeste måde at komme i gang på.

Priser

Stort set alle services ovenfor tager det samme. Det er i omegnen af 19-29,- DKK pr. emailadresse pr. måned.

Fandt du dit svar?