Hvordan opretter jeg mængderabat

Her er en guide til mængderabat ved produkter

Morten Vadskær avatar
Skrevet af Morten Vadskær
Opdateret over en uge siden

Shoporama kan godt håndtere mængderabat på produktniveau. Bemærk – Shoporama kan ikke håndtere mængderabat i stil med "køb 4 produkter fra denne kategori og få x% rabat". 

Her er en guide til at oprette mængderabat på et produkt. Bemærk guiden er skrevet til den nye backend.

Først går du i "produkter" og redigerer det produkt, du vil lave mængderabat på. 

Dernæst vælger du fanebladet "Mængderabat". 

Lad os som eksempel sige, du har et produkt til 80,- ex moms.
Du vil nu sælge det til 70,- ex moms, hvis man køber 10 eller derover. Dvs. hvis man køber mere end ni. 

I første felt (hvor der står "Mængderabat ved køb af flere" skriver du derfor 9.
I næste felt (hvor der står "Sæt prisen (u. moms) for alle ned med DKK") skriver du nu 10.
Grunden til at du skriver 10 er at førprisen var 80 og du vil sælge den til 70.
80-70=10. 

Voilá – herefter er der mængderabat.

Bemærk dog, at du muligvis skal have din udvikler i gang for at vise mængderabatten i dit tema. Det vil typisk tage 1-2 timer afhængigt af hvordan du vil have det vist.
​ 

Besvarede dette dit spørgsmål?