Split-test er en effektiv måde at forbedre sin webshop på. Der findes forskellige værktøjer til at foretage split-tests og de fleste kører på klient-siden med Javascript. Det betyder, de er forbundet med lidt usikkerhed og samtidigt sløver din shop. Hvis du benytter Shoporamas split-testing værktøj, så kører din shop lige så hurtigt, som hvis du ikke split-testede (dog med den undtagelse, at du ikke kan bruge caching, mens din split-test kører).
At sætte split-test op på Shoporama er en smule mere teknisk end værktøjer som Visual Website Optimizer, da du skal kunne gennemskue din skabelon. Men til gengæld bliver oplevelsen noget bedre for dine kunder, da de ikke oplever den lille "forsinkelse", som javascript-baserede split-testing værktøjer giver.
I denne artikel bliver du guidet igennem, hvordan man sætter en simpel split-test op i Shoporama.  

Hvordan fungerer split-testen?

Ganske simpelt består din Shoporama shop af et tema, som består af en masse filer. F.eks. bliver dit produkt som regel vist i filen product.html. Denne fil indeholder tit en anden fil, der hedder price.html, som viser prisen og én, der hedder add_to_basket.html som viser læg i kurv-knappen. Måden Shoporama split-tester på, er at du f.eks. laver en klon af price.html (så du har to eller flere varianter af den fil). Hvis du har to varianter (originalen og version B), så vil Shoporama blot vise den ene fil til hveranden bruger og den anden fil til den anden halvdel af dine brugere. Vil du teste flere versioner af det, så er det blot at tilføje en version mere og så er det hver tredje bruger, der ser den enkelte version. Du kan tilføje så mange versioner, du vil – du skal blot være opmærksom på, at jo flere versioner, du tilføjer, jo længere tid tager det, inden du har et validt resultat at læne dig op ad. 

Så første opgave for dig, er at identificere hvilken fil, du skal split-teste. I dette eksempel, vil vi split-teste teksten på knappen og derfor er det filen add_to_basket.html, vi skal have fat i. Og her kommer opskriften. 

  1. Først klikker du på tandhjulet i øverste højre hjørne. 
  2. Derefter på de tre prikker til højre og vælger "Temaer" i den dropdown, der kommer

3. Her vil du se en næsten tom side. Klik på knappen "Opret nyt tema"
4. Du skal nu give dit tema et navn. Det kan være "Læg i kurv-knap test". Navnet bruges kun til at du selv kan identificere testen.
5. I feltet  nedenunder kan du vælge at låse split-testen. Hvis du ikke ønsker at holde øje med den, kan du vælge, at testen skal køre på 1000 ordrer og derefter låse sig til den version, der konverterer bedst (baseret på antal ordrer).
6. Herunder er der to felter. Det ene indeholder alle filerne fra Shoporama temaerne og det andet alle filerne fra dine temaer. Bemærk, at nogle har flere versioner af dit tema, så du skal sørge for at finde filen i det tema, du bruger. Hvis du har dit eget tema, så skal du ned i den nederste boks.
Når du ved, hvilken boks, du skal "lede i", skal du scrolle frem til den fil, du skal bruge. I vores eksempel er det add_to_basket.html

7. Nu klikker du "Opret" i bunden af siden. Og du ser nu noget, der ligner dette
 

8. Sæt nu flueben i filen og klik på "Kopier de valgte templates". Så ser du dette.  

9. Vi starter lige med at navngive originalen for en god ordens skyld. Klik på blyanten ud for den øverste og giv den så navnet "Original", "Version A" eller hvad du ønsker at kalde den

10. Klik herefter "Gem".
11. Klik nu på blyanten ud for den nederste version og giv den navnet "Version B" eller hvad du ønsker at kalde den.
12. Nu skal du scrolle ned i html'en på siden. Her skal du finde den ting, du vil split-teste. I vores tilfælde er det teksten på knappen, så vi scroller ned og finder <input>-feltet med knappen. Det er denne tekst, vi ønsker at split-teste.

13. Redigér den tekst og klik så "Gem".  

Nu ser du noget lignende det her.  

14. Alt du skal gøre nu, er at klikke "Brug dette tema" og din split-test kører.
Bemærk, at du skal deaktivere caching for at din split-test kan køre. 

Sådan følger du med i din split-test

For at kontrollere din split-test skal du blot logge ind i Shoporama og følge trin 1 og 2 herover. Så ser du det tema, du lige har oprettet. Klik på blyanten ud for temaet og du vil nu se din split-test sådan her:

God fornøjelse med din split-test. 

Bonus: Track din test i Google Analytics

Vi anbefaler, at du tracker din split-test i Google Analytics. Dermed kan du følge med i din test i Analytics. Det kan jo være, at den ene version fungerer rigtigt godt på mobil, men ikke på desktop – og den slags vil du kunne se i Analytics.
For at kunne gøre det, så skal du i hver version af dine koder (både originalen og version B) bruge Custom Variables i Analytics. Her bør du på visitor-niveau angive, at brugeren har set enten originalen eller version B. Hvilken type Analytics kode, du skal bruge afhænger af, hvilken version af Google Analytics, du bruger på din side. Herunder er der et eksempel på, hvordan den kan se ud:

_gaq.push(['_setCustomVar',
      1,                  
      'Split test-koebknap',    
      'Version B',              
      1                    
   ]);


Husk: Done is better than perfect. Så hvis du ikke kan overskue Analytics-sporingen, så få sat din split-test op og lad den køre. Du kan altid nørde Analytics inden næste test er i gang. 

Bemærk også, at har du få besøgende i din webshop, så vil det tage evigheder, inden din split-test giver noget resultat. Har man få besøgende i sin webshop, bør man i stedet have fuldt fokus på at skaffe besøgende.  

Fandt du dit svar?