Alle samlinger
Integrationer
Medtag farve og størrelse i Partner Ads feed
Medtag farve og størrelse i Partner Ads feed

Sådan medtager du attributter i dit PartnerAds feed

Morten Vadskær avatar
Skrevet af Morten Vadskær
Opdateret over en uge siden

PartnerAds understøtter farve, størrelse og køn i deres feeds. Det betyder, at du kan angive et produkt er "grøn" eller "x-large". Men for at Shoporama kan beskrive det i feedet, så er du nødt til at fodre Shoporama med de oplysninger. Her er en guide til, hvordan du gør.

Først skal du have produktets profil sat op til det. Hvis du har en eksisterende profil, så skal du gøre følgende.

  1. Klik på tandhjulet

  2. Klik på fanebladet "Profiler"

  3. Klik på blyanten ud for den profil, du ønsker at ændre.

  4. Nu får du listen over attributter. Hvis du allerede har en attribut med størrelser som variant, så kan du redigere den og vælge "Størrelse" under "Specielt formål" og så vil den fremgå i feedet som størrelse.

  5. Hvis du ikke har en af de attributter, så klik på "Tilføj ny attribut"-linket

  6. Vil du angive produktets farve, kan du give den navnet "Farve". Du skal vælge "Liste af værdier" under "Type". Klik så "Gem"

  7. Nu skal du have udfyldt nogle farveværdier. Så du klikker på blyanten ud for "Farve"

  8. I dropdownen under "Specielt formål" vælger du "Farve"

  9. Klik "Gem og rediger videre"

  10. Klik så på "Tilføj ny værdi"

  11. Her kan du angive flere værdier adskilt af semikolon som sort;rød;grøn;brun og klikke "Gem"

Din profil er nu færdig. Du skal nu under det enkelte produkt med denne profil og redigere den. Klik på fanebladet "Profil". Her kan du nu vælge blandt de farver, du har angivet. Herefter vil det fremgå af Partner Ads feedet.

På samme måde kan du bruge størrelse og køn.

Besvarede dette dit spørgsmål?