Bemærk: Denne artikel er fra 1/8-2018. Der har tidligere været forskellige varianter af Google Shopping Feeds og det er stadig muligt at lave sine egne feeds. Dette er det nyeste feed, som vi understøtter og anbefaler.
Herunder kan du læse, hvordan du sætter det op og tilpasser det, samt hvad det understøtter. 

Hvad kræver shopping feedet?
For at få mest muligt ud af Google Shopping, så bør dine produkter have en kategori. Det er kategorier, som Google har valgt. Du kan se alle kategorier her.

Du kan tildele dit produkt en Google Shopping kategori på to måder:

Du kan vælge, at produktet skal have samme shopping-kategori, som dens hovedkategori. Dette er den nemmeste og hurtigste måde at gøre det på, da du sikkert i forvejen har valgt hovedkategori til dit produkt. Her vælger du, hvilken Google Shopping-kategori, som din hovedkategori skal tilhøre. Når du har gjort det, vil dine produkter automatisk "nedarve" samme kategori. Dette er den ene metode.
Har du enkelte produkter, som skal have en anden kategori, kan du gå ind på produktet og sætte bestemt Google Shopping-kategori på netop de produkter.  Dette er den anden metode til at tilknytte en anden Google Shopping-kategori.
Måden du gør det på er følgende for kategorier:

  1. Gå ind i Navigation → Kategorier
  2. Redigér den kategori, du vil tilknytte en værdi.
  3. Scroll ned til "Google kategori" og skriv et søgeord i feltet f.eks. "goggles" og klik "Find".
  4. Nu åbner der sig en pop-up med alle Google Shopping kategorierne. Vælg dén, der passer bedst ind og klik "Gem". Nu lukker pop-up'en igen.
  5. Klik "Gem" på kategorien. 

Måden du gør det på er følgende for produkter:

  1. Gå ind i Produkter
  2. Redigér det produkt, du vil tilknytte en værdi.
  3. Vælg fanebladet "Felter".
  4. Scroll ned til "Google kategori" og skriv et søgeord i feltet f.eks. "goggles" og klik "Find". 
  5. Nu åbner der sig en pop-up med alle Google Shopping kategorierne. Vælg dén, der passer bedst til dit produkt og klik "Gem". Nu lukker pop-up'en igen.
  6. Klik "Gem" på produktet. 

Bemærk: Har produktet både en hovedkategori med en Google Shopping kategori tilknyttet og har produktet tilknyttet en Google Shopping kategori, så vil den sidste blive vist i dit feed. 

Aktivér dit shopping feed

Nu skal du egentligt blot aktivere dit feed. Det gør du således:

  1. Klik på tandhjulet
  2. Klik på "Feeds" i venstre side
  3. Sæt flueben i "Aktivér Google Shopping Feed"
  4. Vil du have de bedst sælgende produkter markeret som "bestseller" med en label, så kan du vælge et antal. Skriver du 30, så markerer vi de 30 bedst sælgende produkter i de seneste 24 måneder. 
  5. Vil du kun have produkter med en bestemt avance i dit feed, kan du udfylde feltet, hvor der står "Medtag kun produkter, hvor avancen er mindst". Her skal du skrive beløbet i shoppens valuta (altså ikke i procent). Så skriv f.eks . 30 hvis du vil have en avance på 30,- på produktet. Det forudsætter, at du har indtastet kostpris på dine produkter. 
  6. Klik "Gem". 

URL til dit shopping feed står lige neden under opsætningen af det.  

Ekstra tilpasning

Som udgangspunkt vil produktets navn optræde i title-feltet i dit feed. Men det er ikke altid det mest hensigtsmæssige. F.eks. kan du have nogle mørkeblå shorts fra Ralph Lauren som hedder "Polo Ralph Lauren Prepster". Men det vil ikke udløse din annonce, når en bruger søger "blå ralph lauren shorts". Derfor kan du indsætte en anden tekst til brug i dit shopping feed. Det gør du under produktet. Vælg fanebladet "Felter" og udfyld så en anden titel i "Evt. Google Shopping titel". Så vil du i stedet få den nye titel i dit feed, så du kan placere dig foran konkurrenterne.  

Varianter
Har du varianter skal de fremgå allesammen som en item_group. Bemærk feedet medtager kun produkter, der er online og på lager. 

Ekstra ting, du bør vide

Nedsatte produkter
Har dit produkt både en pris og en udsalgspris, så vil de begge fremgå af feedet.
Der vil også være en label, der hedder "nedsat" på produktet. 

Øvrigt
Har dit produkt et GTIN, et MPN eller et brand tilknyttet, vil disse også blive hevet ud i feedet. 

Har du markeret en profils attribut med et "Specielt formål"  (størrelse, farve eller køn), så vil vi kunne hive dette ud i felterne <g:size>, <g:color> og <g:gender>. Bemærk at for <g:gender> er der kun tre gyldige værdier, som er Male, Female og Unisex. 

Produktets hovedkategori vil fremgå som <g:product_type>



Fandt du dit svar?